Mig
Jeg stiller op som et nyt navn i et nyt parti, så jeg har stadig plads til at tænke mine egne tanker om, hvad der er den rigtige løsning på de udfordringer, som Danmark står over for. Derfor skal du stemme på mig, hvis du føler, at du kan stole på min dømmekraft.
Jeg synes, at vi har lavet et flot program med mange nye og visionære målsætninger, men det er din personlige tillid til mig, der er afgørende for, om jeg fortjener din stemme. På resten af min kampagneside kan du læse om mine standpunkter. Her er til gengæld lidt om mig selv.
Jeg er 30 år, uddannet cand.scient.pol. og opvokset i Valby. Efter lidt omveje er jeg tilbage, hvor jeg startede og lever igen det glade Valby-liv med min fantastiske kone Pernille, Otto på ni år og Vera på tre.
Når jeg ikke er engageret i politik og fører valgkamp, er jeg rådgiver i COWI, hvor jeg skaber offentlig-privat samarbejde om alt fra kunstige øer til liv i byen.
Min sparsomme fritid går med en passioneret forsvarsindsats i fodboldklubben FC Rut og et dejligt liv med gode venner og en stor familie.
Tilbage...